En solskinsferie i perfekte omgivelser......

i ankom i 2002 til departement Herault i Sydfrankrig, som vi oplever som landets smukkeste

og mest charmerende egn. Herfandt vi den lille middelalderlandsby Olargues, der ligger ved foden af de dramatiske og meget smukke Espinouse bjerge mellem Toulouse og Montpellier. Vi havde i årevis søgt efter et stort og særligt hus, hvor vi kunne udleve en  drøm om at etablere et ægte fransk familiepensionat - et såkaldt chambres d’hôtes - og en restaurant, hvor vi kunne videreføre familietraditionen for kvalitet og  gode råvarer, som vi gennem tiden er blevet kendte for i Danmark. Vores drøm var at skabe et unikt lille hotel og restaurant, hvor vi kunne tilbyde de kommende gæster en mulighed for at nyde livet i smukke og fortryllende omgivelser. Nydelse, ro og sanselighed er kodeordene for os. Det glæder os ganske enkelt at forkæle alle, der trænger til en pause væk fra hverdagens stress og jag. Ved bredden af Jaur-floden – en af de smukkeste og mest uberørte - fandt vi et gammelt Citröen værksted. Herfra er der en vidunderlig udsigt over floden til middelalderlandsbyen med de gamle fredede huse samt klokketårnet og Pont du Diable, som begge er fra 1200-tallet. Det er fuldt forståeligt, hvorfor Olargues er klassificeret som en af de smukkeste landsbyer i Frankrig.

Den gamle dillingencestation fra 1836, der ligger lige over for det værkstedet, var ligeledes til salg, og da vi så mulighederne i disse to bygninger, var vi ikke det mindste i tvivl om, at her måtte det kommende familieprojekt kunne realiseres.

Sådan fortæller Joan og Anders Bøgeskov om starten på deres drømmeprojekt, Fleurs d’Olargues, og sammen med sønnerne Aslak og Kasper samt svigerdatteren Fe, der kommer fra Filippinerne, gik de i gang med at renovere de historiske og legendariske huse med nænsom og kærlig hånd.

Når man sidder på terrassen i skyggen af morbærtræet eller under pergolaerne med duftende roser og kaprifolier, kan man næppe forstille dig, at man sidder i et gammelt bilværksted, - men hvis man kigger godt efter, ser man en trælem i belægningen, som var den gamle smøregrav til bilerne. Eller hvis man sidder inden døre i restauranten og får serveret sin ”amuse-bouche”, som er små lækkerier, man nyder, imens middagen tilberedes, - kan man i loftet se en ståldrager, som tidligere blev brugt til at løfte motorerne fra de gamle Citroëner op med. Forvandlingen fra værksted til restaurant er fantastisk og gennemgribende.